VEDTÆGTER
- 1
Navn og hjemsted
Stk. 1.
Foreningens navn er “ROSMOSEVÆNGE GRUNDEJERFORENING”
Stk. 2.
Foreningens hjemsted er Strand Esbønderup, Gribskov kommune.
- 2
Foreningens formål
Stk. 1.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, herunder vej og rabatter på Buen og Dalen.
Stk. 2.
Foreningen varetager medlemmernes fælles interesser overfor kommunen samt andre offentlige og private virksomheder. Et medlem har derfor pligt til, hvis der imellem den pågældende og det offentlige opstår spørgsmål, hvis afgørelse kan få betydning for andre medlemmer af foreningen, at orientere bestyrelsen herom.
- 3
Foreningens medlemskab af organisationer m.v.
Stk. 1.
Foreningen er medlem af Gribskov Grundejerforbund Øst.
- 4
Medlemskreds og kontingent
Stk. 1.
Enhver ejer af en matrikel på Buen eller Dalen har pligt til at være medlem af Rosmosevænge Grundejerforening.
Stk. 2.
Ved ejerskifte betales et af generalforsamlingen fastsat indskud, i henhold til gældende takstblad.
Sælger:
Når et medlem sælger sin matrikel eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er man dermed ophørt med at være medlem af foreningen.
Sælger har pligt til at meddele ejerskifte til foreningens kasserer, senest 14 dage efter salg, med oplysning om den nye ejers navn og adresse.
Køber:
Den nye ejer overtager den tidligere ejers forpligtelser overfor foreningen, herunder også eventuelle restancer.
Den nye ejer skal sikre, at ejerskiftet er meddelt til grundejerforeningen senest 14 dage efter overtagelse af ejendommen.
Stk. 3.
Til foreningens drift betaler hvert medlem for hver matrikel, man er ejer af, et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent til grundejerforeningen samt bidrag til foreningens vejfond. Beløbet dækker kalenderåret og indbetales på foreningens konto senest den 15. januar samme år. Ikke rettidig indbetalt kontingent vil blive inddrevet ad retslig vej for debitors regning jf. gældende takstblad.
Stk. 4.
For foreningens forpligtelser hæfter medlemmerne solidarisk. Denne bestemmelse kan kun ophæves med samtykke fra alle foreningens kreditorer. Det solidariske ansvar kan dog ikke gøres gældende overfor det enkelte medlem, før forgæves retsforfølgning har været foretaget overfor foreningen som sådan, eller foreningen har standset sine betalinger eller ophørt at fungere.
Stk. 5.
I det indbyrdes forhold hæfter medlemmerne med en andel for hver matrikel, og denne andel følger den enkelte matrikel ved ejerskifte.
Stk. 6.
Foreningen er ejer af udstykningens veje med tilhørende rabatter, for hvis brug generalforsamlingen kan fastsætte nærmere regler. Vedligeholdelse af vejene varetages af bestyrelsen.
Stk. 7.
Vedligeholdelse af rabatterne påhviler de enkelte grundejere jf. foreningens ordensregler.
Ved gentagne tilsidesættelse af bestyrelsens henvendelser angående manglende vedligehold, kan arbejdet på bestyrelsens foranledning udbedres for grundejerens regning.
Det påhviler hvert enkelt medlem at udnyttelse og bebyggelse m.v. af de enkelte parceller, er i overenstemmelse med gældende love og bestemmelser.
Stk. 8.
Ændring af ordensreglementet kan kun ske på generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Foreningens medlemmer har pligt til at overholde det af generalforsamlingen vedtagne sæt ordensregler.
Stk. 9.
Medlemmerne har pligt til at melde en ændring i folkeregisteradressen til foreningens kasserer, senest 30 dage efter ændring.
Såfremt dette ikke sker, vil omkostninger til fremskaffelse af korrekt adresse bliver sendt til den enkelte grundejer.
- 5
Generalforsamling
Stk. 1.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i maj måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen med dagsorden sendes til medlemmernes senest oplyste mail- eller postadresse.
Stk. 3.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1. april.
Stk. 4.
Forslag, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning.
Stk. 5.
Hvert medlem har en stemme for hver matrikel, der ejes.
Stk. 6.
Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt med stemmepunkter, hvor det enkelte medlem på forhånd har taget stilling til forslagene. Fuldmagt sendes eller afleveres til bestyrelsen.
Alternativt kan skriftlig fuldmagt overdrages til andet gyldigt medlem, der medbringer denne på generalforsamling, og dermed har fået stemmeoverdragelsen. Af denne type fuldmagt med stemmeoverdragelse, kan der max. medbringes én pr. medlem.
Stk. 7.
Alle stemmeafgivelser sker ved håndsoprækning, med mindre bestyrelsen eller mindst 5 medlemmer forlanger skriftlig afstemning.
Stk. 8.
Medlemmer, der er i restance til foreningen, kan ikke deltage i afstemninger.
Stk. 9.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent. Den valgte dirigent må ikke være medlem af bestyrelsen
- Bestyrelsens beretning ved formanden
- Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
- Forelæggelse og godkendelse af
- Budget
- Takstblad
- Kontingent og bidrag til vejfond
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsen (§ 6, stk. 2 og 3)
- Valg af 1. og 2. bestyrelsessuppleant (§ 6, stk. 4)
- Valg af 1 revisor samt 1 revisorsuppleant (§ 6, stk. 4)
- Eventuelt valg/nedsættelse af udvalg
- Eventuelt
Stk. 10.
Den valgte dirigent leder evt. forhandlinger og afgør alle tvivlsspørgsmål vedr. disse.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i referatet.
Stk. 11.
Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindeligt stemmeflertal.
Stk. 12.
Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde som den ordinære, kan indkaldes:
A: Når bestyrelsen finder det nødvendigt.
B: Når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt stiller krav herom. Den ekstraordinære generalforsamling skal, efter modtagelsen af det skriftlige krav, afholdes inden en måned. Ingen af disse medlemmer må være i restance til foreningen.
Stk. 13.
Hvis ikke mindst 2/3 af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling er repræsenterede, kan dagsordenen nægtes behandlet.
Stk. 14.
Generalforsamlingen kan nedsætte arbejdsgrupper til specialopgaver. Bestyrelsen skal være repræsenteret med mindst et bestyrelsesmedlem i en arbejdsgruppe.
6
Foreningens daglige ledelse
Stk. 1.
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, som består af min. 3 medlemmer og max. 5 medlemmer. Det tilstræbes at der skal være 5 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen, og konstituerer i øvrigt sig selv med næstformand og sekretær.
Stk. 2.
Formand og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3.
Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 4.
Desuden vælges 1. og 2. bestyrelsessuppleant, revisor og revisorsuppleant. Disse vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 5.
Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 6.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af bestyrelsens 3-5 medlemmer er til stede. Heraf skal den ene af de 3 være formanden. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 7.
Formanden leder bestyrelsens møder. I dennes fravær er det næstformanden, der leder møderne.
Stk. 8.
Formanden sørger for, at der tages referat af bestyrelsens møder. Alle beslutninger skal fremgå af referaterne.
Stk.9.
Honorarer til bestyrelsen fastsættes af generalforsamlingen i henhold til det på generalforsamlingen godkendte takstblad.
Stk.10.
Såfremt et bestyrelsesmedlem ønsker at fratræde i en valgperiode, skal dette meddeles skriftligt til bestyrelsen, der herefter supplerer og konstituerer sig selv på ny, indenfor 1 måned efter fratrædelsen.
Stk.11.
Afhændelse, køb, pantsætning af foreningens ejendom/grund samt optagning af lån kan kun ske, ved en generalforsamlings beslutning, hvor mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.
Stk.12.
Budgetter og regnskaber opbevares i papirform hos foreningens kasserer i 5 år.
Korrespondance opbevares elektronisk på foreningens serverhotel.
- 7
Regnskab og revision
Stk. 1.
Foreningens formue skal anbringes i et anerkendt pengeinstitut. Anbringelsen skal ske i foreningens navn.
Stk. 2.
Regnskabsåret er 1. januar – 31. december.
Stk. 3.
Revisorpåtegnet regnskab bekendtgøres senest 7 dage før generalforsamlingen.
Stk. 4.
Regnskabet skal godkendes af bestyrelsen og underskrives af foreningens formand samt kasserer.
- 8
Tegningsregler
Stk. 1.
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening. Er dette ikke muligt, skal foreningen tegnes af enten formanden eller kassereren samt 2 bestyrelsesmedlemmer.
- 9
Hæftelse
Stk. 1.
Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens gæld, med mindre tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling.
- 10
Vedtægtsændringer
Stk. 1.
Til vedtagelse af beslutninger, der går ud på forandring af foreningens vedtægter eller foreningens opløsning, kræves, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er repræsenteret, og at beslutningen vedtages af mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 2.
Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede jf. § 10 stk. 1, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Denne skal afholdes inden 2 måneder, og her kan forslag vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.
Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamlingden 8. juni 2019.